Jeg føler mig lykkelig, jeg traf en god beslutning, mine beslutninger er altid gode, det spiller ingen rolle, om mine rejser skulle være en tåbes rejser. Jeg ville gerne have vist dig Dublin, dens gader og de fattige, det bliver ikke til noget. Du må ikke være vred. Nu ved jeg det: lad os rejse til Rom. Lad os rejse til Island. Vi rejser til Island. Jeg når frem til Helsinki og kan være med til marchen den første maj. Det her bliver de allersidste ord, jeg når at skrive til dig i Irland, jeg sidder på en bar i Dun Laoghaire, jeg drikker gin, venter på, at jeg kan komme ombord på færgen. Om eftermiddagen sov jeg en times tid. I morgen vil jeg være i dårlig form. Den der fine frakke, som vi købte sammen, er ikke særlig fin længere, og der er gået hul på ærmet.
Pentti Saarikoski: Brev til min hustru
Tålmod belønnet
2 dage siden
3 kommentarer:
Udgivelsesfest på Literaturhaus i aften. Øl, Vodka og Pentti Saarikoskis ånd! Tag din mormor med.
Jeg læser altid slutningen som det første i en bog.
Det er både en god og en dårlig vane.
Send en kommentar