Onsdag d. 2. april 1834 (...) - Da jeg var meget forkommet af Kulde indviterede Familien inde i Vognen mig, ret indstændig om at træde derind, her sad jeg nu luunt og tittede gjennem Ruden. Det var en Hr Pjerreboni med Kone og Svigerfader som havde været i Rom og Neapel. Jeg maatte pluddre italiensk. Signora var meget bange for Røvere og meget bjgjærlig efter at vide om mit Hjem, om det ikke altid der var Vinter. Vi kjørte en lignende bugtet Vei fra Montefjascone, som til denne By. Egnen særdeles vild, Træerne brændt af. Bolsena-søen laae nu stor og udstrakt for os, vi øinede længere borte Havet, som vi denne Formiddag ogsaa havde seet fra Bjerget. - Vi kom nu til Byen Bolsena der ligger tæt ved Søen, Egnen er meget smuk og Montefjascone ligger paa Bjergryggen. - Her vare særdeles mange Huler; vi kom forbi St Laurentius Borg just da Solen gik ned; den snevre Bjergvei og de dybe sorte Huler saae forunderlig ud; da jeg kaldte disse Casernæ di Brigandi! skreeg Signora ganske høit "o dio!" og vilde endelig at vi skulde overnatte i St Laurentius, en lille By paa Bjerget, men Venturinen Pacifico, lovede at om 3/4 Time skulde vi naae Aquapendente, hvor vi logedede bedre. Det blev da ganske mørkt da vi kom her til. Nogle smukke, venlige Piger tog imod os, og gjorte en stor Ild og gave os god Mad, vi havde i Bolsena kjøbt en Flaske "est, est, est", en Art Muskateller, den tømte vi. Stille drak jeg mine Venners Skaal i hjemmet, der vist i Dag har drukket min. Signora lod sig formærke med nogle tydske Ord, som hun lod falde og spurgte mig om disse paa Dansk. Ordet Lysesax fandt hun særdeles smukte, men kaldte det altid "Lusesax". - Det første sagde hun var især smukt!- sov i et Værelse uden Vinduer og blev vækket strax da jeg blundede, for at give mig mit pas. -

H. C. Andersen: Dagbøger 1825-1834