Ekviperingen af de tre piger, af hvilke den ældste kunne regnes for voksen, var næsten til uklædelighed enkel og kysk. En ensartet, klosterlig dragt, skiferfarvet, halvlang, kedelig og bevidst uflatterende i sit snit, med hvid nedfaldende krave som det eneste oplivende moment, modvirkede og forhindrede, at skikkelsen kunne vække noget som helst behag. Det glatte hår, der lå klæbet ind til hovedet, fik ansigterne til at se nonneagtigt tomme og intetsigende ud. Det var sikkert en moders vilje, der rådede her ...

Thomas Mann: Døden i Venedig