I sit hjerte hørte han stemmen tale, den nylig vågnede stemme, og den sagde til ham: Elsk dette vand! Bliv ved det! Lær af det! O ja, han ville lære af det, han ville lytte til det. Den, der forstod dette vand og dets hemmeligheder, således forekom det ham, han ville også forstå meget andet, mange hemmeligheder, alle hemmeligheder.
Dog så han i dag kun en af flodens hemmeligheder, som greb hans sjæl. Han så: Dette vand løb og løb, ustandselig løb det og var dog stadig her, var evig og altid det samme og alligevel nyt hvert øjeblik! Å, hvem der kunne fatte dette, forstå dette! Han forstod og fattede det ikke, følte kun dunkel anelse røre sig i sjælens dyb, fjern erindring, guddommelige stemmer.

Hermann Hesse: Siddhartha