Château de Muzot sur Sierre (Valais), Schweiz, den 19. maj 1922

Deres smukke hjertelige brev, dengang i april! Men hvor står De langt tilbage for dets evne til at berøre mig, når De i slutningen udtrykker ønsket om, at jeg må tage "venligt" imod det; De skulle hellere have sagt "glad", hvis De ville være sandheden nærmere - og dette "glad" skulle skrives med meget stort. Så meget godt De havde at berette, ved De mon helt, hvor godt det er, det De fortæller?:Undertiden føler De måske selv anslaget på virkelighedens rene hårde metal, men hos mig lyder dets tonen i rummet i al sin frihed og vidde, når Deres anslag er så rent og fast.
Hele Deres besværlige og ubønhørlige vinter må i sin hårdhed have været en art overiset glæde, en blok af ren stærk fremtid, som nu (ønsker jeg) har opløst sig strømmende, brusende i foråret. Nu hilser vore haver hinanden.

Rainer Maria Rilke: Breve til en ung kvinde