UNDSKYLD MIG, BEDSTE VEN!

Undskyld mig, bedste Ven!
Du savnes ikke meer;
Jeg gaar min egen Vei,
Forelsket, som du seer.

Og du, Natur, værs'god!
Lad dine Drosler slaae,
Riv dine Farver ud
Og stryg dem paa det Graa!

Tillad! Som fordum vel
Jeg hænger ved din Arm;
Men jeg har intet Blik
For Rosen ved din Barm.

Mig har Forliebelsen
- Immelem os, som sagt-
I Daarekisten halvt
Og halvt i Himlen bragt.

Emil Aarestrup: Digte