fredag den 30. maj 2008

*

"Åhnej, min kære danselærer Rosenkilde, "
sagde jeg forpustet
- jeg kan ikke mere
Nu mødes vi, nu skilles vi på gulvet
een gang for meget har jeg
leget, er jeg blevet drejet
ind under en arm, jeg er blevet
for varm, og nu svimler
det ikke engang, nu er jeg rundtosset
nu skal jeg knække mig
nu bliver jeg syg

Aldrig aldrig skal jeg blive rask
igen, jeg blir sikkert digter
med udsigt til et kirkespir
og en mand vil råbe:
Skriv ikke
om det, nævn aldrig det spir
Den dramatiske nordmand Løveid ser
mig an og siger:
Da ku du vel-
ha slået ham ihjel ...

Jaja, såmænd, men
hør er der ikke en som rømmer sig:
Goddag. det er mig der uddeler
Nobelprisen. Åh, det er så vanskeligt
at uddele Nobelprisen,
temmelig udmattende. Jeg har
lige uddelt den, så nu er jeg
lidt træt. Undskyld mig.


Det er ikke fordi
jeg hører hjemme her
men hvem vil ikke danse i blå luft
med en hvisket sang i øret
For loftet bag en scene
kan man næsten ikke se
Det svimler for den
tilbagelagte nakke
Det svimler for den der
ikke kan øjne det loft

Pia Juul: sagde jeg, siger jeg

1 kommentar:

Peter Højrup sagde ...

"Det svimler for den
tilbagelagte nakke
Det svimler for den der
ikke kan øjne det loft" - Ja mon ikke! siger jeg bare