Det er umuligt at få et menneske, der er født blindt, til at fatte at det ikke kan se, umuligt at få det til at ønske at kunne se og beklage savnet af synssansen. Derfor bør vi ikke føle os sikre fordi sjælen er glad og tilfreds med dem vi har, eftersom den jo ikke har noget middel til at konstatere sin eventuelle sygdom eller ufuldkommenhed i så henseende. Det er umuligt ved hjælp af ræsonnementer, argumenter eller sammenligninger at sige noget til det blinde menneske der kan give det en idé om lys, farve og det at se, for der er ikke noget bagved der kan tydeliggøre hvad denne sans er. Når man kommer ud for at folk der er født blinde ønsker at kunne se, så er det ikke fordi de forstår hvad de beder om, det er fordi de har lært af os at de mangler noget, at vi har noget som de burde ønske sig, og de beskriver det rigtigt med dets virkninger og betydning, men de ved alligevel ikke hvad det er, de fatter det overhovedet ikke.

Michel de Montaigne: Essays - Forsvar for Raimond Sebond