søndag den 1. juni 2008

Rom, den 3. august 1827

Selv om det er sjette gang jeg ankommer til den evige stad, er mit hjerte voldsomt oprørt. Det er en ældgammel skik, at krukkede personer bliver bevæget ved ankomsten til Rom, og jeg skammer mig næsten over det jeg lige har skrevet.

Stendhal: Vandringer i Rom

6 kommentarer:

Lee sagde ...

kind of touching, the serenity in his voice - did you read Calvino: "If on a winter's night a traveller" and "Invisible Cities"?

Peter Højrup sagde ...

ja, men det er jo ligesom noget helt andet! det sjove ved Stendhal er, at han skriver med samme "moderne" ironi som Baudelaire, som eller normalt tilskrives dens opfindelse. I 1827, hvor det her er fra, var han 6 år.

Lee sagde ...

of course it's something completely different, comparing them would be absurde, I just wondered if you read them, I was thinking of his refloxions on the subtraction of weight

Peter Højrup sagde ...

Lige nu ovre hos Janus, digteren Max Load, forfatter til digtsamlingen "Cantabile 3 - SEJREN", i sit brev til Prins Henrik:

"PS: Jeg er ovenud lykkelig for, at Dagmar endelig kom til Sct.Petersborg for at blive
begravet ved det menneske hun elskede så meget, og for hvem hun var så betydningsfuld.
De har sikkert hørt fra Kronprinsen, at et anonymt menneske ved et uheld
faldt i graven under ceremonien. Det var mig! Jeg var simpelthen så lykkelig at jeg mistede balancen."

Martin Glaz Serup sagde ...

Stendahl styrer, som vi siger på Vestegnen!

RJJ sagde ...

Er det ikke Struda(h)l, du mener, MGZ?