Irerne er dejlige. Sidste nat havnede jeg i et gadeslagsmål. En sindsforvirret mand stod på en trækasse og udbredte sig om Jesus. Han råbte op om, at dengang han lå på hospitalet ansigt til ansigt med døden, var han blevet frelst, og nu ville han frelse os andre, inden det var for sent. Jeg sagde, at han hellere skulle tage tilbage til hospitalet, inden det var for sent, og en betjent greb fat i min krave og trak af sted med mig, men til sidst fik jeg ham overbevist om, at jeg var udlænding, men ikke englænder. Så kom en fuld, gammel mand vaklende hen og gav sig til at håne prædikanten. En discipel slog den gamle mand, så hans ene øjenbryn flækkede, og da jeg gik hen for at forsvare den gamle, troede hans sympatisører, at jeg var på prædikantens hold, og en ung lømmel slog mig så hårdt i ansigtet, at jeg dejsede omkuld på gaden. En fyr, der hed Michael, trak mig i sikkerhed, vi drak en Coca-cola på en kaffebar og talte sammen om ting, som interesserede ham, men ikke mig, om forholdene i Finland, jeg gav den hele armen, indtil Finland ikke fandtes længere.
Pentti Saarikoski: Brev til min hustru
Det gik uden gær
19 timer siden
1 kommentar:
anmeldelse af Brevet i Information i går. I dag er det præcis en måned siden den udkom, med lidt held kommer politiken til juli, weekend avisen til august og JP engang inden jul. Sjovt nok var Berlingske de eneste, der kom til tiden, og nu ser jeg anbefaler de også (med nogen tøven) Pentti som ferie læsning:
"Sommeren nærmer sig og det gør sommerlæsningen også, hvad enten vi læser hjemme på plænen eller ved Middelhavet. Læsning må der til. Men hvad skal vi læse? Jeg har selv et par forslag, men først griber jeg fat i min meget litterære ven, M. Hun er særdeles kyndig på det punkt. En af de bedste. Hun læser ude på sin altan, hvor den foretrukne sommerdrik er Campari med friskpresset appelsinsaft og is. (...) M fremhæver også finnen Pentti Saarikoski . Hun mærker, jeg bliver fraværende på den måde, man bliver fraværende på, når nogen begynder at tale om finske forfattere.
»Hans »Det yderste Europa« har netop fået seks ud af seks mulige stjerner. Og ja, han er en stærkt overset finsk forfatter, vel at mærke overset af læserne, ikke af sine fagfæller, forfatterne. De elsker og forguder ham. Han drak sig ihjel i en alder af 46, men hold kæft, hvor kunne han skrive.«
Når M siger det, er det rigtigt. Så Saarikoski skal også med til bunken af sommerlæsning og så må vi se stort på, at finnerne plejer usømmelig omgang med vokaler."
Jeg synes denne passage siger alt om niveauet: "Hun mærker, jeg bliver fraværende på den måde, man bliver fraværende på, når nogen begynder at tale om finske forfattere."
Send en kommentar