Frankrig og i særdeleshed Paris' opland, har jeg aldrig brudt mig om, hvilket beviser at jeg er en dårlig franskmand og et ondt menneske, sagde senere Mlle Sophie ..., M. Cuviers steddatter.
Jeg blev for alvor tung om hjertet på vejen mellem Basel og Belfort da jeg forlod de høje om end ikke synderligt smukke schweiziske bjerge til fordel for Champagnes forfærdelige plane elendighed. Hvor er kvinderne grimme i [...], en by hvor jeg så dem iført blå strømper og træsko. Men længere fremme sagde jeg til mig selv: hvilken høflighed, hvilken elskværdighed, hvilken følelse for hvad der er rigtigt og forkert i deres landlige konversation!
Langres lå som Volterra, en stad som jeg elskede på den tid - den havde været skueplads for en af mine dristigste bedrifter i min krig med Métilde.

Stendhal: En egocentrikers erindringer