Da Marie var kommet lidt til sig selv, spurgte jeg hende, om hun kunne huske en bleg, mager mandsperson, som havde sat sig mellem hende og gedebukken for to år siden? - Hun sagde, at hun havde været noget uklar på den tid, men hun huskede ham af to grunde: for det første fordi hun, syg som hun var, havde set at manden havde medlidenhed med hende, og for det andet, fordi gedebukken havde stjålet hans lommetørklæde, og hun havde givet den prygl på grund af tyveriet-. Lommetørklædet havde hun vasket, sagde hun, i bækken, og gik bestandig med det i lommen for at give ham det, hvis han skulle komme tilbage, hvilket han havde lovet hende. Da hun fortalte det, tog hun lommetørklædet op af lommen for at vise mig det; hun havde pakket det pænt ind i et par vinblade, bundet sammen med en ranke. - Da hun foldede det ud, så jeg, at det var mærket med et S. i det ene hjørne.

Laurence Sterne: En følsom rejse