Jeg har været her før. Det føles godt at være et sted, hvor man har været før. Kaffebaren hedder Wimpy House. Jeg bestilte te og en ostemad. Der er fløde i teen. I nat skal jeg sove alene på et hotel, der hedder Lincoln, hvordan mon det vil være efter så lang tid bare at sove og slet ikke kneppe. Men vi har jo kneppet så meget i løbet af det sidste år, så vi må have noget på lager. Nu, hvor jeg er ved at skrive denne bog, som jeg for et par timer siden, i flyvemaskinen, fandt på et navn til, føler jeg mig som en skoledreng, men jeg vil ikke i håb om at få en god karakter slette et eneste ord og heller ikke tilføje noget, når jeg senere skal renskrive den ude i skærgården ved Vaasa. Jeg vil prøve at fortælle dig alt, hvad der sker i løbet af de næste to lange måneder. Jeg vil fortælle dig alt, hvad der sker omkring mig, og jeg vil fortælle dig alt, hvad der sker i hovedet på mig. Jeg ved ikke, om det er det rigtige at gøre. Men jeg har ikke andet at foretage mig end at skrive. Jeg vil kun rette stavefejlene.

Pentti Saarikoski: Brev til min hustru