Det stod ham mere og mere klart at hans liv havde været en fiasko. Han overvældedes af sorg. Tusinder af detaljer vist ham at der var mindre og mindre sammenhæng mellem den mand han var, og den mand han ønskede at have været. Han stræbte efter det han foragtede, eller havde forsømt før i tiden. Visse små daglige begivenheder antog en umådelig betydning i hans øjne. Han stolede ikke mere på nogen. Den mindste modgang gjorde ham rasende. Han kunne ikke længere gøre et nyt bekendtskab uden på forhånd at tænke på alle de ærgrelser det ville koste ham.

Emmanuel Bove: En mand der vidste