onsdag den 23. april 2008

Jeg har været her før. Det føles godt at være et sted, hvor man har været før. Kaffebaren hedder Wimpy House. Jeg bestilte te og en ostemad. Der er fløde i teen. I nat skal jeg sove alene på et hotel, der hedder Lincoln, hvordan mon det vil være efter så lang tid bare at sove og slet ikke kneppe. Men vi har jo kneppet så meget i løbet af det sidste år, så vi må have noget på lager. Nu, hvor jeg er ved at skrive denne bog, som jeg for et par timer siden, i flyvemaskinen, fandt på et navn til, føler jeg mig som en skoledreng, men jeg vil ikke i håb om at få en god karakter slette et eneste ord og heller ikke tilføje noget, når jeg senere skal renskrive den ude i skærgården ved Vaasa. Jeg vil prøve at fortælle dig alt, hvad der sker i løbet af de næste to lange måneder. Jeg vil fortælle dig alt, hvad der sker omkring mig, og jeg vil fortælle dig alt, hvad der sker i hovedet på mig. Jeg ved ikke, om det er det rigtige at gøre. Men jeg har ikke andet at foretage mig end at skrive. Jeg vil kun rette stavefejlene.

Pentti Saarikoski: Brev til min hustru

5 kommentarer:

Peter Højrup sagde ...

Jeg sidder i kælderen på Nansensgade og venter på at "brevet" skal komme. Udenfor skinner solen. Sådan en dag er det.

PC sagde ...

Jeg sidder hos en kammerat og hører musik. Dagen har været rundet af solen og foråret har haft sit tag i træernes brusen. Jeg glæder mig til at læse den bog.

Peter Højrup sagde ...

Det kan jeg godt forstå, men du har ikke betalt den forrige bog, så der er en rykker på vej. Snøft. Men måske også en lille opmuntring (hvem ved (det gør jeg (og jeg kan godt lide at stå i parentes))).

PC sagde ...

Jeg ved det, men det bliver betalt til d. 1. Og så er det hylende pinligt.

Peter Højrup sagde ...

Det er allerhøjst fløjtende pinligt, hvis du bare betaler :?)