Jeg er færdig med de hysteriske
amokløb de strålende sorte
indgroede psykiske hullers
magnetiske spektrer
tiltrækker mig ikke mere. Jeg
vil være her. Jeg vil
leve som jeg bedst kan fri
for irrationelle bekymringer.
Det er min vilje den sidste
nu og her
i sengen i dine arme
mod dine brystvorters elektroder
med din tunge i min mund
og langt oppe i dig
men det forløser ikke alt. Jeg vil ikke
stille umulige krav ikke frelses
men måske forsones med noget
i mig selv der lever som
en klump i halsen en malstrøm
omkring navlen flimrende
blandt ideernes modhager.
Jeg skærer krogene af og lade dem sidde
i sjælen som smykker.
Jeg vil ikke dø før jeg er kommet
helt.

Peter Laugesen: Barnetro