Det er en let dag og solen står skråt over sletten. Snart skal klokkerne ringe, thi det er søndag. Mellem et par rugmarker har to unge fundet en sti, som de aldrig har gået ad tidligere og i slettens tre landsbyer blinker vinduesruderne. Mænd barberer sig foran spejlene på køkkenbordene og kvinderne skærer nynnende brød op til kaffen og børn sidder på gulvene og knapper deres livstykker. Det er en lykkelig morgen på en ond dag, thi denne dag skal et barn slås ihjel i den tredje landsby af en lykkelig mand. Endnu sidder barnet på gulvet og knapper sit livstykke og manden som barberer sig siger at i dag skal de tage en rotur nedad åen, og kvinden nynner og lægger det nyskårne brød op på et blåt fad.
Stig Dagerman: At slå et barn ihjel
Tålmod belønnet
2 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar