Hvad skulle man i det hele taget i verden, det kunne ingen sige uden at sige noget forkert, ja man kunne næsten ikke undgå at lyve, når man skulle give et svar på det spørgsmål. Og man kunne sagtens lyve. Hvad var der ved det? At man løj for andre, det kunne der være en mening i. Det kunne være praktisk at give gale oplysninger om bopæl og alder til folk, der gerne ville have nogle oplysninger, så de kunne finde hvor man boede og overfalde een og slå een ned og myrde een og tage al den chokolade og alle de sodavand, man gemte i sit hus.

*

Man kunne også lyve for sig selv, naturligvis kunne man det, men man kunne blive bange af det. Det var ikke godt, nej, det var rigtigt dårligt. Noget af det dårligste man kunne gøre, selvom man kunne spørge sig selv om, hvorfor man i alverden ville lyve for sig selv, når man lige ved siden af løgnen havde en sandhed eller noget i den retning. Var man virkelig så dårlig, at man måtte holde det hemmeligt for sig selv?

Man kunne skrive op. Det var det man kunne.

Peter Seeberg: Påstande