tirsdag den 19. februar 2008

Jeg sidder i Ormonds bar. Jeg er sulten. Jeg kan ikke skrive. Jeg drikker gin. Jeg kom tre breve i postkassen, jeg ved ikke, om der ligger et brev i dem alle sammen. Hvis du får en tom konvolut, er den fra mig. Jeg er blevet fuld. Jeg kan ikke læne mig forover, for så vælter jeg omkuld. Nu er det morgen. Jeg er ædru igen. I går aftes blev jeg siddende i baren endnu nogen tid efter, at jeg havde stukket kladdehæftet i lommen. Ude på gaden kunne jeg ikke holde balancen, jeg stødte ind i mennesker og lygtepæle og parkerede biler, jeg kunne ikke skelne hårdt fra blødt eller levende fra dødt, jeg var længe om at finde natklokken, jeg kunne ikke finde ud på toilettet, jeg troede, at jeg havde fundet det, men det var kosteskabet, jeg pissede, og da jeg skulle trække i snoren, fik jeg et kosteskaft i hånden. Jeg aner ikke, hvordan jeg fandt ind på mit værelse. I dag skinner solen. Alle ser glade ud, de kønne piger er kønnere, end de plejer at være, selv politibetjenten ligner en ven.

Pentti Saarikoski: Brev til min hustru

4 kommentarer:

Martin Glaz Serup sagde ...

Hvem oversætter og hvornår udkommer den?

Peter Højrup sagde ...

Helena Idström og til marts/april

Martin Glaz Serup sagde ...

Glæder mig til at genlæse den!

Peter Højrup sagde ...

Det kan du roligt gøre. Den er væsentligt bedre oversat end den svenske udgave og Peter Laugesen har skrevet et virkelig godt forord ("forår" skrev jeg først, tænk at skrive et forår)