"natten er almindeligvis kort, bare et par
åndedrag og øjenvipperne der vifter
lyset væk, vifter mærket væk: det første
daggrys blå lys gennem
bambuspersiennen knitrende som
skærmbilledet på et dårligt indstillet
fjernsyn"
"at ligge en vinternat med ansigtet vendt
mod himlen og sin ånde som eneste sky,
den ånde der også kunne indeholde
ordene her"
"sådan en forundring ved at opdage, at
min hud om natten er varm under
dynen: at ligge i lejligheden som (en
ulmende) brændeknude i en kakkelovn"
"i trækken ved vindueskarmen dirrer en
fjerspids som 60 Wattslyset i lejligheden
overfor"
"at nuancere vinduesmålet, at oplyse
sprækker og fremspring som Grand
Canyon v. daggry"
"som flimret fra TV-skærm reflekteret i
lakeret ryglæn"
"som opdagelsen af at den hvide kat der
går rundt under restaurantbordet -
opdagelsen af at min hånd efter at have
strøget over hoved og ryg ville gribe om
(tom luft)"
(Pelle Haleløs)
"generthed som en slags tyngdekraft"
Mikkel Thykier: .katalog.
Tålmod belønnet
2 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar