WHY NOT TODAY SAARIKOSKI

Dengang da Saarikoksi og jeg dansede sammen. Jeg elsker dig. Dengang da vi gik på jagt sammen og kom tilbage ud på aftenen sultne og tørstige efter systematisk at have gennemtrævlet byen - kvarter for kvarter, gade for gade. Vi fandt ikke hospitalet. Og da vi endelig fandt det var der ingen at telefonere til. Det husker jeg godt. Men senere holdt vi også op med at spise frokost i nærheden og i morgen er det sidste dag. Kunne jeg bare komme i tanke om hvor det var og navnet i telefonbogen. Så kunne vi tage en taxa. Saarikoski og jeg helt alene. Så kunne vi standse ved det rigtige hus og ringe på og blive modtaget som gæster. Og så ville ingen mere tænke på hvor vi havde været i så lang tid og hvem vi havde skudt.

Kirsten Thorup: Love from Trieste