Jeg drømte i nat, at jeg var tilbage på universitet. Jeg stod på talerstolen i et auditorium, og den samlede lærerstand sad bænket, for at høre mig fortælle om, hvordan man konstruerer en lyre. Jeg startede med at klæde mig helt af, hvilket skabte en del uro, hvisken og misbilligende blikke blandt lærerne. Jeg skar mit maveskind op med en skalpel, kylede de indre organer henover pulten, ud på gulvet, og spændte så mine tarme stramt ud over den hule skal, hvor min mave havde været. Jeg strøg henover tarmene med et ganske tyndt plektron af elfenben, og da klang en perfekt dorisk skala i auditoriet. Endnu før den sidste tone var klinget ud, druknede lærerne mig i bifald og begejstret hujen. En lille flok af de ældre professorer rejste sig fra bænkene og styrtede ned mod mig. De hoppede på deres tåspidser, for ikke at komme til at glide på gulvet, der var smattet til af blod og galde og alle mine overflødige organer, men de var alligevel så ivrige og hurtige, at frakkeskøderne flagrede efter dem.

Harald Voetmann: Trivia I: Spøgelser og antikvarer