Den der, som undertegnede, hævder at han sågu ikke har noget at sige nogen, lyver, men løgnen er praktisk derved at den gør opmærksom på en central problemstilling i den moderne litteratur. De kunstnere, der har forholdsvis nemt ved at fortælle folk hvad de vil fortælle deres læsere og hvorfor de skriver, lyver på en anden og farligere måde, for deres løgn åbner ikke for noget som helst, afslører intet andet end at sådanne forfattere tror de ved, hvad de vil og hvad de gør. Derved får læserne nemt ved at læse deres bøger og forstå dem, for eftersom der ikke er noget nævneværdigt nyt under Solen, vil en sådan litteratur til enhver tid bekræfte de forestillinger folk har om deres tilværelse og bekræfte dem i de ønsker de har og de forventninger de stiller. Vi får altså en kunst der som inderste hensigt har genkendelse og ikke erkendelse, og det er vi nogen der synes er for snævert.

Per Højholt: Stenvaskeriet og andre stykker