Der var et mig, før de sorte hunde kom løbende. Blæk løber hen over skærmen og danner sorte kniplinger, snoet røg. Når spøgelserne bliver i deres skaller. Og sorte forkullede grene vokser alligevel. Ind i øjet og ud af tårekanalen som skyer, regn og havet. Jeg danner et jeg. Jeg gik ud ad døren, og træet foran mig dufter af honning. Overgivelse som udbrud. Mit hjerte har været med hele vejen. De sorte hunde kom rendende og er nu løbet forbi. Mit hjerte stod stille, nu banker det igen.

Nina Søs Vinter: Hvis Helsinki