SOM VI VED

Alt hvad vi ser er gennemtrængt af det -
De fjerne trætoppe med deres spir (så
Uskyldige), trappen, vinduernes fastlåste blinken -
Gennemhullet af det onde der ikke er ondt,
Romancen der ikke er mystisk, livet der ikke er liv,
En nutid der er andetsteds.

Og dybere i de små overgivelser
I dansen, gnider du albuer med det,
Befamler det. Den dag du gjorde det
Var den dag du måtte stoppe, fordi handlingen
Involverede alt stoffet, der var ingen anden måde at komme til syne på.
Du gled på knæ
For de kostbare kildevandsjuveler
afsat på mosset, før de blev suget op
Og du vaklede på kanten af denne
Rolige gade med dens fortorve, dens trafik,

Som om de er kommet for at tage dig.
Men der er ingen i den blændende middagsstund,
Kun fugle der som hemmeligheder kunne findes ud af noget om
Og et hjem at nå frem til, en af dagene.

Lystet der blev overskygget dengang
Blev set som værende vores liv,
Alt omkring os som kærligheden kunne tænkes at undersøge,
Blev gemt bort et vist stykke tid, indtil
det hele skal gennemgåes, og vi vendte os
Mod hinanden, til hinanden.
Vejen vi var kommet var alt vi kunne se
Og det dæmrede for os, pinligt berørte
At der er så meget at fortælle nu, faktisk nu.

John Asbery: Som vi ved