Sneen fyger over
Tenala kirkegård
Vi tænder lys for at
de døde skal være mindre
ensomme, vi tror de er
underkastet samme love
som vi. Lysene blinker uroligt:
de døde længes måske efter
selskab, vi ved ingenting om
deres virksomhed, sneen fyger
De døde tier som vat.
En flok tynde børn som
uhørligt træder et skridt nærmere
Ser de opmærksomt på os et
øjeblik: er det fordi de
har glemt, eller husker? Sneen
fyger over Tenala krikegård
Som når man flyver ind
over en by om natten i
lav højde: lysene bliver
til motorveje, køretøjernes
lygter, man kommer
et eller andet sted fra
Snart kører man bil langs en
vej, et af de blinkende
lys i den fygende sne
Tua Forsström
Tålmod belønnet
2 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar