Sneen fyger over
Tenala kirkegård

Vi tænder lys for at
de døde skal være mindre

ensomme, vi tror de er
underkastet samme love

som vi. Lysene blinker uroligt:
de døde længes måske efter

selskab, vi ved ingenting om
deres virksomhed, sneen fyger

De døde tier som vat.
En flok tynde børn som

uhørligt træder et skridt nærmere
Ser de opmærksomt på os et

øjeblik: er det fordi de
har glemt, eller husker? Sneen

fyger over Tenala krikegård

Som når man flyver ind
over en by om natten i

lav højde: lysene bliver
til motorveje, køretøjernes

lygter, man kommer
et eller andet sted fra

Snart kører man bil langs en
vej, et af de blinkende

lys i den fygende sne

Tua Forsström