Jeg har ikke meget tilovers for noget

Det brænder i vest
men hvorfor svier mine øjne
når ingen røgfane stiger mod himlen?
Fårene er gennet sammen i indhegningen
og for en stund
kan hyrden trykke sin pige mod brystet
Horisonten rejser sin hanekam
men hvad er solnedgangen for mig
der stadig må pukle
når stjernerne prikker hul i mørket
andet end et narrespil?
De kosmiske gentagelser håner min ensomhed!
Jeg knytter hånden
og tænker på min tandløse mor.

Emilio Alvarez