Man ved, at en bestemt elefant, der var lidt sløv til at opfatte det, den fik besked på, og derfor ofte blev straffet med slag, øvede sig i at udføre ordrerne om natten. Det er forbavsende, at elefanter kan klatre op ad reb, men mest forbavsende er, at de kan kravle ned igen, også når rebet hænger lodret ned. Mucianus, som var konsul tre gange, skriver, at en bestemt elefant lærte det græske alfabet og ofte skrev på det sprog: Jeg har selv skrevet dette, og jeg har ofret krigsbytte fra kelterne. Mucianus skriver også, at han selv i Puteoli så elefanter, der, når de skulle føres ud af et skib, blev skrækslagne over, hvor lang broen ind til landjorden var, og måtte vende sig om og gå baglæns, for at slippe for at kunne bedømme afstanden.
Plinius den ældre: Om mennesker og dyr
Tålmod belønnet
2 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar