XXXV
Jeg vil aldrig blive mine digte værdig
jeg hoster og stønner
mens de trækker vejret frit
jeg går rundt og lusker
de kender deres eget værd
håner mig
om aftenen skråler de i gaderne
om dagen sidder de pligtopfyldende på kontoret
banker med blyanten i bordet
og beder om mit personnummer
jeg er skuffet over hvert eneste af dem
jeg havde jo skabt dem i mit eget billede
de skulle være reklamer for mig
og hvad gør de
praler
mens den europæiske digterkongres bifalder dem
ligger jeg på en parkbænk og skider i bukserne
når jeg er syg
kommer de så og besøger mig vel gør de ej
når jeg er død
kommer de så og lægger blomster vel gør de ej
de har ingen indvolde de ældes ikke
jeg sygner hen mens de vokser
jeg dør og de lever i bedste velgående

Pentti Saarikoski: Spil op til dans
oversættelse Helena Idström