Han tænkte på, at Sankt Petersborg var hans børnesygdom, og nu gjaldt det bare om at komme til hægterne og vågne op, så ville fortrydelsen blive brudt; han ville blive rask, blive ligesom andre mennesker, måske ligefrem gifte sig ... Så ville ingen længere vove at kalde ham "unge mand". Og så ville han holde op med at give håndkys. Nu kunne det være nok! De forbandede damer teede sig, som om de var i Trianon ... Hvis en eller anden fed matrone, et eller andet fruentimmer, en eller anden skabet missekat rakte poten frem mod hans læber, og han af gammel vane - smask! - Nej, nu kunne det være nok.

Osip Mandelsjtam: Det egyptiske mærke
oversat af Mette Dalsgaard