Af myrra laver han et æg, så stort som han kan bære. Så prøver han om han kan løfte det. Derefter udhuler han ægget og lægger sin far indeni og forsegler hullet. Med faren indeni vejer ægget det samme som før. Efter at have forsglet det bærer han ægget til Egypten til soltemplet.

(Hekataios fr. 324 Fragmente der griechischen Historiker red. Jacoby [Berlin 1923] jvf. Herodot 2.73)

Hekataios beskriver den hellige føniks som levede i Arabien, men kom til Heliopolis i Egypten en gang hvert femhundrede år for at begrave en fader der. Føniksen sørger ved at forme, veje, afprøve, udhule, forsegle og bære mod lyset. Han har tilsyneladende et klart blik for det nødvendige. Og i skyggerne der lyner over ham, mens han tilbagelægger vejen fra Arabien til Egypten, indser han måske det uendelige i den mekanisme, som han er fanget i, den uendelige skrøblighed ved hans egen flyvning - sammensat som den er af disse bestandigt forbipasserende skygger båret baglæns i selvsamme bevægelse, som fortærer dem; hans bevægelse, hans udspørgen.

Anne Carson: NOX