Kære Miss Universe,

med årene bliver jeg mere usikker. Kynisme og ironi er for længst blevet til tvivl og en lang pinlig tavshed i telefonen. Bøgerne blir tændt som lamper på aftenvarme mure, nye ord gror ud af de gamle, en slags pejlemærker dan dag det går løs. I den overbelyste aften byder du dig til og lader dig fotografere fra alle tænkelige vinkler. Til lykke med sejren, kære Miss Universe, den var helt sikkert for tjent. Men undskyld jeg siger det: De digte, du skriver i din badedragt med småpigebryster og tætklippede kønshår, er langt mere perverse end mine, for du tror jo virkelig på, at skønhed kommer indefra.

Morten Søndergaard: Vinci, senere