Våde Karme
Da Eduard Raban var kommet gennem porten
Og trådte ud i portåbningen, så han at det regnede.
Det regnede ikke meget.
Kafka, Bryllupsforberedelser på landet
Konceptet er interessant: At se, som var de spejlet
I våde ruder, andres blikke gennem
Deres egne øjne. Et koncentrat af deres korrekte indtryk af
Deres selvanalytiske fremtoninger beklædt med dit
Spøgelsesagtige transparente ansigt. Dig i falbelader
Fra en fjern men ikke så fjern æra, kosmetikken,
De perfekt spidse sko, drivende (hvor længe har du
Ikke været drivende; hvor længe har jeg for den sags skyld)
Som en flaskeånd mod en overflade man aldrig kan nærme sig,
Aldrig kan gennembryde til den tidløse energi fra et nu,
Som ville have sine egne holdninger til disse ting,
Er et epistemologisk billede på processerne
Der første gang nævnte dit navn til etellerandet overfyldt cocktail
Party for længe siden, og nogen (ikke den der blev tiltalt)
Overhørte det og bar navnet med sig i sin tegnebog
I årevis mens tegnebogen smuldrede og pengesedler gled ud
Og ind af den. Jeg vil have disse oplysninger nu,
Kan ikke få dem, og det gør mig vred.
Jeg vil bruge min vrede til at bygge en bro som den
I Avignon, på hvilken folk kan danse blot for at få følelsen
Af at danse på en bro. Jeg vil til sidst se mit fuldendte ansigt
Spejlet ikke i vandet men i det slidte stengulv på min bro.
Jeg vil holde mig for mig selv.
Jeg vil ikke gentage andres bemærkninger om mig.
John Ashbery: Houseboat days
Tålmod belønnet
2 dage siden
3 kommentarer:
Endnu et yndlingsdigt, som jeg faldt over, mens jeg ledte efter titlen til en anden bog (nej, ikke min egen). Af en eller anden grund er det ikke med i det danske udvalg ("Selvportræt i et konvekst spejl" Centrum 1989). Originalen findes i øvrigt her. Nu skal jeg sove.
Synes godt om.
ja hvor er det den knap sidder?
Send en kommentar