fredag den 26. august 2011


   1
Hun elsker mig, elsker mig ikke.
                                Jeg søndervrider mine hænder
og udstrør fingrene
              ødelagte,
som man i overtro
       sønderriver
     og udstrør
tusindfrydens lille vrede over
Maj.
Lad klipningen og den tætte barbering
                                          afsløre
                                          grålighed,
og lad årenes sølv
                   dundre.
Jeg håber,
                jeg tror:
                          jeg aldrig bliver sådan
en
                skamfuld forsigtigper.

   2
Klokken er allerede to.
                           Jeg går ud fra du ligger i sengen.
Mælkevejen
                    en sølvflod
                            i natten.
Jeg har intet hastværk,
                          ingen grund til at
vække dig
belemre dig
                     med telegrammer.
Som de siger,
            hændelsen er afsluttet.
Kærlighedsbåden kæntrede ganske enkelt
på omstændigheder.
Du og jeg:
                 giver op,
                            ingen grund til at opliste
fælles sorger,
            fortvivlelser,
                                 sår.
Se hvor stille verden er.
Natten
           har pålagt himlen en afgift
                                  af stjerner.
I sådanne stunder
                  står man op og taler til
tiderne,
            historien,
                      hele kosmos.

   3
Klokken er to ...
               jeg går ud fra du ligger i sengen.
Eller måske våger du
                  over den samme sag.
Jeg har intet hastværk.
                          Ingen grund
til at vække dig
   belemre dig
med telegrammer.


Vladimir Majakovskij: selvmordsnote

5 kommentarer:

Peter Højrup sagde ...

*"selvmordsdigt" hedder det selvfølgelig ikke, men det blev fundet efter M. havde skudt sig. Jeg forestiller mig det sammenkrøllet i hans hånd, eller måske nydeligt foldet sammen i jakkelommen nær hans hjerte (for dramatisk effekt). Jeg har læst at selvmordet skulle have bundet i problemer med Partiet, og at kærlighedshistorien, der klages over i digtet, kun var et påskud for at begå det. Det er en mærkelig udlægning, synes jeg, i det hele taget må det være svært at vide, hvad det er, der driver folk, især når man mener, de er drevet af noget andet, end det de selv siger. Det er et grusomt digt, et anklagende digt, der på en meget stille måde råber: uden dig er mit liv intet! Selvmordet gør det til et skandaløst digt, et utilstedeligt digt, et digt man ikke kan være bekendt, men digtning handler (desværre i dette tilfælde) ikke om gode manerer. Det er et på alle måder forkasteligt digt, og alligevel et af de digte jeg holder allermest af.

Oversættelsen er endnu en gammel sag fra Banana Split (nr. 21). Der findes kun nogle få ting på dansk af Majakovskij, bl.a. har Ivan Malinovski oversat lidt hist og pist, men noget egentligt udvalg blev det aldrig til. På svensk findes et fint lille udvalg: JAG! (JEG!), som har den eneste rigtige titel til den bog.

scherz sagde ...

jeg kendte ikke baggrunden, jeg ser kun den flotte tekst stå dér. tak for at dele.

Peter Højrup sagde ...

:)

Katinka sagde ...

Intet der står i et brev eller et digt kan gøre det værre eller bedre når det er sket. Tror jeg. Man vil altid sidde med den dér irriterende følelse af ikke at kunne svare på det brev. Det er det værste brev i verden.

Peter Højrup sagde ...

ja, Katinka, jeg tror det var noget i den retning jeg prøvede at sige.