mandag den 4. april 2011

- HVIS jeg nu holder en fugl i hånden, en fugl med røde og grønne og gyldne vinger, og fuglen flyver ind i ilden og brænder op. Og hvis jeg samler asken op og hælder den i en flaske og slår en prop i og siger: her har jeg nu asken af min fugl.
- Den der aldrig har bedraget være den første til at klage over ensomhed.
- Så mener jeg jo at jeg har noget tilbage af min fugl, nemlig atomerne, godt nok i en anden orden. Og senere når en anden fugl flyver forbi med røde og grønne og gyldne vinger, så siger jeg: det var ikke min fugl.
- Disse hvide nætter. Pigen ved fossen. Venter på den stejle bred med en enkarse i hånden. Fossen bruser, skogen suser, usagte ord i sommernatten danser bort med elvens vand. Hvirvlerne forsvinder, hvidt i det hvide.
- Senere går jeg hen og læser avisen og passer mit arbejde og kontrollerer at regningerne stemmer og ringer til en eller anden person hej du hvordan går det fint fint bare fint jo jeg ville bare i en eller anden anledning og flytter summerne til et nyt overslag og tage en kaffepause for man skal jo leve. Og når jeg kommer tilbage, så står der en mand som præsenterer sig som hr. Lundström fra Surasand.

Willy Kyrklund: Polyfem forvandlet

1 kommentar:

Erik Højer sagde ...

Kommentar 4. (af Praptajnana). Den ærværdige Bhrtapadma læste ikke dette stykke. "Jeg læser ikke dette stykke", sagde han.

WK: Den rette følelse