da Raymond de Roussillon hørte den sang Guillaume havde gjort til hans hustru, lod han ham komme for at tale med ham temmelig langt fra slottet, og han huggede hovedet af ham og lagde det i en jagttaske, han flåede hjertet ud af kroppen på ham og lagde det sammen med hovedet. Han begav sig derpå til slottet, lod hjertet stege og bære ind på bordet til sin hustru, og han lod hende spise det uden at hun vidste hvad det var. Da hun havde spist det, rejste Raymond sig og sagde til sin hustru at det hun lige havde spist, var hr. Guillaume de Cabstaings hjerte, og han viste hende hovedet og spurgte om hjertet havde smagt godt. Og hun hørte hvad han sagde, og så og genkendte hr. Guillaumes hoved. Hun svarede ham og sagde at hjertet havde været så godt og velsmagende at ingen anden spise eller drikke nogen sinde ville befri hendes mund for smagen af hr. Guillaumes hjerte. Og Raymond gik løs på hende med et sværd. Hun greb til flugt, kastede sig ud fra en balkon og brækkede halsen.

Stendhal: Om kærligheden