da Raymond de Roussillon hørte den sang Guillaume havde gjort til hans hustru, lod han ham komme for at tale med ham temmelig langt fra slottet, og han huggede hovedet af ham og lagde det i en jagttaske, han flåede hjertet ud af kroppen på ham og lagde det sammen med hovedet. Han begav sig derpå til slottet, lod hjertet stege og bære ind på bordet til sin hustru, og han lod hende spise det uden at hun vidste hvad det var. Da hun havde spist det, rejste Raymond sig og sagde til sin hustru at det hun lige havde spist, var hr. Guillaume de Cabstaings hjerte, og han viste hende hovedet og spurgte om hjertet havde smagt godt. Og hun hørte hvad han sagde, og så og genkendte hr. Guillaumes hoved. Hun svarede ham og sagde at hjertet havde været så godt og velsmagende at ingen anden spise eller drikke nogen sinde ville befri hendes mund for smagen af hr. Guillaumes hjerte. Og Raymond gik løs på hende med et sværd. Hun greb til flugt, kastede sig ud fra en balkon og brækkede halsen.

Stendhal: Om kærligheden

I den lange tid De har levet ved hendes side, har De
uden tvivl opdaget hvilken kvinde i byen eller selskabslivet
hun er mest jaloux på og frygter mest. Gør kur til
denne kvinde, men søg langt snarere at skjule det end at
skilte med det, og gør det ærligt og redeligt; stol på
hadets øjne der ser og føler alt. Den dybe modvilje De i
flere måneder vil føle over for alle kvinder, skulle gøre
det nemt for Dem. Husk at i Deres situation spolerer man
alt hvis man viser tegn på lidenskab: Se ikke for ofte på
den elskede kvinde, og drik champagne i godt selskab.

Stendhal: Om kærligheden

P, P & Biartchen gik en tur. P faldt i vandet og døde. P og Biartchen gik en tur. Biartchen snublede over en gren, væltede ind i P som strittede med en slagterkniv og døde. P gik en tur og faldt over en sten, styrtede hovedet mod jorden og døde.

Helene Amalia Giannakos: Autofiktion

De faldende gamle koner

En gammel kone fladt grundet overdreven nysgerrighed ud ad vinduet, styrtede ned og blev dræbt.
En anden gammel kone stak hovedet ud ad vinduet og begyndte at kigge på den dræbte, men grundet overdreven nysgerrighed fladt også hun ud ad vinduet, styrtede ned og blev dræbt.
Så faldt den tredie gamle kone ud ad vinduet, så den fjerde, så den femte.
Da den sjette gamle kone faldt ud ad vinduet, blev jeg træt af at kigge på dem og gik hen på Maltsev-markedet, hvor det forlød, at nogen havde foræret en blind mand et strikket sjal.

Daniil Kharms: En uheldig forestilling

Forleden dag så vi pludselig den dejligste og mest letlevende kvinde i Berlin rødme i sin kalechevogn hvor vi sad sammen med hende. Den flotte løjtnant Findorff var lige gået forbi. Hun sank hen i dybe drømmerier, i uro. Om aftenen var hun, efter hvad hun betroede mig under forestillingen, som vanvittig, som besat, hun tænkte kun på Findorff som hun aldrig har talt med. Hvis hun havde turdet, sagde hun, ville hun have sendt bud efter ham; det yndige ansigt viste alle tegn på den voldsomste lidenskab. Den varede også næste dag; da der var gået tre dage og Findorff havde opført sig som et fæ, tænkte hun ikke mere på ham. En måned efter var han hende forhadt.

Stendhal: Om kærligheden

Jeg gør mig alle tænkelige anstrengelser for at være tør. Jeg vil pålægge mit hjerte tavshed skønt det mener at have meget at sige. Jeg skælver altid for kun at have skrevet et suk når jeg mener at have optegnet en sandhed.

Stendhal: Om kærligheden

»Kunst er noget uanstændigt og grusomt« »Kunst betyder last. Man gifter sig ikke legitimt med den, man voldtager den.« »Forestillingen om det sande, ægte, giver man hjælp af det falske.«

Edgar Degas (citeret fra Gunnar Ekelöf: Virkelighedsflugt)

Hvem var så mest koket?
Hvem var så helt på røven? Du har ret!
hvis du tror, jeg ingen erfaring har.
Direkte adspurgt
mener jeg intet. Jeg leger med ord
på mit ungpigeværelse med hvide gardiner,
gennemlever små gispende forelskelser
på korte sorgløse dage, sig mig,
kaster de stadig med brosten i gaderne?
hvad vil du med hånden i bukserne?
Du har enkle,
men faste leveregler: Du drikker ikke.
Du rører ikke ved penge
med våde hænder. Jeg derimod
er uden konsekvens har sådan en trang
til berøring, at en handske
bliver et håndtryk, en frakke en omfavnelse,
remmen fra min rygsæk,
som jeg spænder om livet,
to brede hænder i et fast greb
om mine hofter.

Amalie Smith: De næste 5000 dage