tag:blogger.com,1999:blog-21104313926277911452024-03-14T10:08:12.437+01:00"..."Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.comBlogger346125tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-24771693684066726042015-12-22T11:16:00.003+01:002015-12-22T11:16:48.329+01:00Ulf Eriksson har skrevet om <i>Island</i> i Vagant med et overblik, der rækker langt ud over bogen. En læsning, man knap turde drømme om: <a href="http://www.vagant.no/svavande-pilgrim/">http://www.vagant.no/svavande-pilgrim/</a> Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-17957892198770109492014-10-08T15:10:00.003+02:002014-10-08T15:10:55.165+02:00Jeg er blevet en ny <a href="http://issuu.com/kunststyrelsen/docs/danish_literary_magazine_autumn2014/21?e=0">stemme</a> (s.19)Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-38102767880041332442014-08-27T23:14:00.002+02:002014-08-27T23:14:24.426+02:00Mikkel Bruun Zangenberg anmelder Island i Poiltiken <a href="http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE2377104/midtvejskrise-roman-vakler-paa-taersklen-mellem-lykke-og-lidelse/">her</a>.<br />
<br />
Kasper Lyngholm Larsen anmelder Island i Salon 55 <a href="http://www.salon55.dk/atlantis-i-hovedet/">her</a>.Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-68879417120853640322014-06-08T14:18:00.003+02:002014-06-08T14:18:42.219+02:00Mai Misfeldt anmelder Island i Kristelig Dagblad <a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/2014-06-07/ethvert-menneskeer-ogs%C3%A5-en-%C3%B8">her</a>.Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-78739762057600354612014-05-15T00:10:00.003+02:002014-05-15T00:10:50.520+02:00Linea Maja Ernst om Island i Information <a href="http://www.information.dk/497576">her</a>Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-31360650880317826472014-04-27T13:38:00.001+02:002014-04-27T13:38:17.696+02:00<span class="Apple-style-span" style="color: #373737; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px; font-weight: 300; line-height: 24px;">"Peter Højrups nye roman Island (Basilisk) er en af den slags bøger man får svært ved at glemme lige med det første. Det er en hård, intens, reelt smertefuld kærlighedsfortælling, som handler om så meget andet også. Samfundet. Ja. Litteraturen. Ja. Som tom underholdningsbranche. Ja. Som forbandelse. Ja. Som nødvendighed. Ja. En kunster/forfatterroman? Ja, helt bestemt. Men det er jo ikke sådan, at man tænker, det er altså indbydende, hvor er det bare skønt givende at skrive bog, det er forfatter man skal være, det ville være den fedeste karriere. Nej. Det er et råt eksistentielt foretagende, det at skrive, det er det sidste man griber ud efter, som et håndtag, for ikke at gå under, det er der man begynder (som om det var enden?), fordi alt det andet er overfladisk løgn, fastfood, en del af hele glemselsindustrien. Men redder litteraturen da jegfortælleren i denne dystre (og ind i mellem bittert humoristiske) roman? Der ligger jo en roman, den ligger der, den hedder <em style="border-bottom-width: 0px; border-color: initial; border-left-width: 0px; border-right-width: 0px; border-style: initial; border-top-width: 0px; font-family: inherit; font-size: 15px; font-style: italic; font-weight: inherit; margin-bottom: 0px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px; outline-color: initial; outline-style: initial; outline-width: 0px; padding-bottom: 0px; padding-left: 0px; padding-right: 0px; padding-top: 0px; vertical-align: baseline;">Island</em>, og den er fremragende, den er international klasse (hvad er international klasse? At den vil kunne fornøje og ryste en albaner fx, der intet kendskab har til København, hvor den ikke mindst foregår) ..."</span><br />
<span class="Apple-style-span" style="color: #373737; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 15px; font-weight: 300; line-height: 24px;">Thomas Boberg på Promenaden: </span><a href="http://prmndn.dk/peter-hoejrups-roman-island/">her</a>Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-81171995360641337372014-04-25T16:24:00.000+02:002014-04-25T16:24:29.721+02:00<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibhc25CcSzXLAEPkfJaGzBriZRkgdMi5cv100hvL-pJjQQGAxoc1Zrg4O0bz4NCTcsSjQ5BI75zDNdEEkyhyAFTUx9vLrCOIO1nBIvvEnS-Bz2A8KjBpW798lMhpP51gMXNZbJXCa8oj8/s1600/R0010631.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="263" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEibhc25CcSzXLAEPkfJaGzBriZRkgdMi5cv100hvL-pJjQQGAxoc1Zrg4O0bz4NCTcsSjQ5BI75zDNdEEkyhyAFTUx9vLrCOIO1nBIvvEnS-Bz2A8KjBpW798lMhpP51gMXNZbJXCa8oj8/s1600/R0010631.JPG" width="400" /></a><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Peder Frederik Jensen om bl.a. Filosofiens nat, fodbold, Frost, flødeskumsmetaforer, Island, kartellet, Larsen, Middlemarch, Møllehave, Saarikoski, Sophie Scholl, Ældresagen og øl: <a href="http://pederfrederikjensen.blogspot.dk/2014/04/peter-hjrup-island.html">her</a>Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-3415164871313928432014-04-22T18:56:00.000+02:002014-04-22T18:56:01.588+02:00I dag udkommer min roman <i>Island. </i>Lars Bukdahl skriver noget om den <a href="http://bukdahl.blogspot.dk/2014/04/hesselholdt-lser-jeg-jo-slet-ikke-endnu.html">her</a><br />
og så har Bernur skrevet en ret overvældende og fin tekst <a href="http://howsoftthisprisonis.blogspot.dk/2014/04/island-peter-hjrup.html">her </a>Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-64809487058590442972014-03-22T15:01:00.001+01:002014-03-22T15:01:02.750+01:00<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://basilisk.dk/bog/island.htm"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi3qmxWFlCflHQT05CfZHumxA-kKmd0PZYFH3OiOPoo4o6PqmNHqC1fowNQjEAmqWQaRYdSuyQBsM8fX2n_6lEWtINgplUJIEmGuYeudsaDvd2EaIBubknIONi9reBiiOpjSeUM8Igfhwk/s1600/forside_Island.jpg" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
udkommer 22. april, omslag Rikke Villadsen.</div>
Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-73806226027846238272013-11-19T22:04:00.002+01:002013-11-19T22:04:43.996+01:00<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMuZO8-10fiOPmVbr2vRZnA8bzVYqsuGov81Z5TVWvARShBLiiuYAFt7jvppJ-xzyBdhOfHznJJDnA-XPjAQ_7rOAe7BH8EHhEB_0r-j3LaBvpYjq39EMXiJXm9CYKLYhZdJQBSSeCBH8/s1600/Lascaux_painting.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="209" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMuZO8-10fiOPmVbr2vRZnA8bzVYqsuGov81Z5TVWvARShBLiiuYAFt7jvppJ-xzyBdhOfHznJJDnA-XPjAQ_7rOAe7BH8EHhEB_0r-j3LaBvpYjq39EMXiJXm9CYKLYhZdJQBSSeCBH8/s320/Lascaux_painting.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUoRbM43BJGqGgfvoNzpFP0piykSHOIWrfyQyoLdX_OQEv3M1CxbAYLETh7u3pp-To-F73-ifmVEevVMM8O0Dof5zPtv5zl_uinzfE7yEzl-ZhJ9yw2dxfE4ac63ePbnL9LLB5yRVlHVg/s1600/velazquez-las-meninas.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUoRbM43BJGqGgfvoNzpFP0piykSHOIWrfyQyoLdX_OQEv3M1CxbAYLETh7u3pp-To-F73-ifmVEevVMM8O0Dof5zPtv5zl_uinzfE7yEzl-ZhJ9yw2dxfE4ac63ePbnL9LLB5yRVlHVg/s320/velazquez-las-meninas.jpg" width="272" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1d4Tam8DZ_2fwaYKbne_c4cc7iYmELRnH0yNKB4R0nUYpZVBUJfLO3_qtwjfP8YMzepD1qQrNmxu2FTG5GjKnRMrgENMFEDBb3iw_f9Wy_4iQ6QIUBPzj5gPATUu4266qMbSzFXJm3Wg/s1600/jackso_pollock_number_31_1950.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="160" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1d4Tam8DZ_2fwaYKbne_c4cc7iYmELRnH0yNKB4R0nUYpZVBUJfLO3_qtwjfP8YMzepD1qQrNmxu2FTG5GjKnRMrgENMFEDBb3iw_f9Wy_4iQ6QIUBPzj5gPATUu4266qMbSzFXJm3Wg/s320/jackso_pollock_number_31_1950.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuIYM_8-fjmy1ACTvQN9ToEIdOW_SUGiWiDFrJr5niKSd0v8M6xTaU3mAc3kSqvsr6LQfXGSBYXKHYj9xKeLY_Y681eEkO426j0cbwVrbl_WPpULkvQ16JiCpP3vdm6cC8_c9bSjWFehU/s1600/Balla.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="267" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuIYM_8-fjmy1ACTvQN9ToEIdOW_SUGiWiDFrJr5niKSd0v8M6xTaU3mAc3kSqvsr6LQfXGSBYXKHYj9xKeLY_Y681eEkO426j0cbwVrbl_WPpULkvQ16JiCpP3vdm6cC8_c9bSjWFehU/s320/Balla.jpg" width="320" /></a></div>
<br />Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-56059367508056635992013-05-24T17:05:00.004+02:002013-05-24T21:42:53.423+02:00I've labored long and hard for bread,<br />
For honor, and for riches,<br />
But on my corns too long you've tread,<br />
You fine-haired sons of bitches.<br />
<br />
- et digt den såkaldte gentlemanforbryder Black Bart efterlod 3. august 1877 ved et røveri på diligencen mellem Point Arena og Duncan's Mills. Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-28427882520251803632013-02-23T01:41:00.002+01:002013-02-23T01:41:28.946+01:00Uden for vinduet i græsset, i gulgrønne græsstrå, i den sorte jord, sidder
årets sidste sommerfugl. Jeg kan høre havet bruse som en fjern
motorvej, og dybt under mig, vulkans buldren. Sommerfuglens vinger er
røde og åbnes en sidste gang som hjerteklapper, inden vinteren
kommer.<br />
<br />
[Island - final] Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-65017523556276193832012-12-20T16:44:00.000+01:002012-12-20T16:50:47.354+01:00<div style="margin-bottom: 0cm;">
</div>
<span style="font-family: inherit;"><i>Åh,
sagde Anna. Åh, sagde hun, da Carl trængte ind i hende, og hendes
øjne voksede og skyllede over og han druknede i dem. Tidligere, da
han stod i døren og spurgte efter Marie, havde hun rakt ud efter
ham, havde taget hans hånd, omfavnet ham, snoet sit ben om hans og
lagt sin mund mod hans hals. Han var stivnet, så faldt han, så
faldt de ind i hinanden, og solen sank og åbnede en gylden vej over
havet. Åh, sagde hun </i><span style="font-style: normal;">osv. og
mens jeg skrev det, var jeg ikke skaldet og småfed mere, og min ryg
var ikke brudt sammen og knækket efter alle de år lænet over det
samme skrivebord, der som det eneste havde fulgt mig fra mit
barndomshjem gennem kollegieværelser og lejligheder på syv
forskellige adresser i byen, mens skrivemaskiner og computere blev
forældede og brød sammen på det, mens den ene bog efter den anden
voksede frem på papiret eller på skærmen, og du kom ind og kyssede
mig på håret, og kyssede mig på issen, da håret forsvandt og
sagde:</span></span>
<br />
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: inherit;">Godnat
min skat, nu går jeg i seng. Måske kommer du snart ind til mig?</span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: inherit;">og
du lænede dig ind over mig, ind over bordet og kyssede mig, lagde
hånden på min nakke, jeg prøvede at trække dig ned på mit skød,
men du sagde</span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: inherit;">nej,
nej, nej,</span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: inherit;">mens
du smilte og skubbede mig væk og gled ud af mine blafrende arme og
efterlod mig med min længsel og mit begær, som dryppede ned i bog
efter bog, indtil den dag, hvor du ikke åbnede døren mere, hvor du
ikke kyssede mig godnat længere, men bare gik i seng og lod mig
sidde alene tilbage med mine store ord og min længsel, der stadig
formåede at bevæge verden, men slet ikke bevægede dig. Efterhånden
gad du knap nok åbne min seneste bog, selvom den var dedikeret til
dig, selvom den kvindelige hovedperson altid havde et navn på fire
bogstaver som dig. Selv da jeg bad dig komme og høre mig læse op af
<i>Skil mig fra Englen, </i>var jeg alene i salen med tusind
mennesker, mens du sad derhjemme og så haveprogammer i tv. Den dag
viste jeg, at jeg blevet en parrentes om et eller andet, du ikke
kunne huske, hvad var, vores kærlighed måske, men den kunne man
ikke få øje på mere, skjult som den var under din skuffelse. Så
jeg bøjede mig ind over bordet og skrev:</span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><i>Du så
så trist ud, sagde hun. Jeg ville bare give dig et kram, og så. Så
var du så varm. Jeg passede lige ind i dine arme. Jeg kunne mærke
dit hjerte slå, og mit hjerte slog med det i forvirring og
ophidselse. Jeg sukkede, som jeg har sukket tusind gange siden, og
mine øjne græd. Min kusse græd også, som den græder hver gang
jeg tænker på dig. Den græder af længsel og så græder jeg også.
Jeg mærker tårerne vælde op, og jeg undskylder og rejser mig fra
bordet, fra mødet, og sidder på toilettet og græder, men jeg kan
ikke hjælpe min kusse, for den længes kun efter dig og din pik. Den
længes efter din tunge, din hånd, og den græder af sorg og af
længsel. Så græder jeg også, fordi du har taget det fra mig. Jeg
husker den første gang, du lagde armene om mig. Vi smeltede sammen.
Din mund smagte så godt, og min krop kendte dig med det samme. Jeg
trak dig ind i huset, ned ad gangen mod værelset, der rager ud over
havet. Bølgerne slog ind over sengen og trak sig tilbage og slog ind
over os, og vi efterlignede bevægelsen. Vi var havet og bølgerne,
og jeg blev knust under dig, og du løftede mig op og gjorde mig hel.
Allerede da jeg lå oven på dig stadig med alt tøjet på, og du
stak en hånd ned i mine trusser, kom jeg, og jeg kom igen, da du
trængte ind i mig, og igen da du bevægede dig i mig. Nu kender min
krop dig, og det kan den aldrig glemme, sagde hun. Og det kan jeg
heller ikke, sagde han.</i></span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"><br /></span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: inherit;">Nu
vil jeg gerne dø,</span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: inherit;"> tænkte
jeg og så ud af vinduet.</span><br />
<br />
<span style="font-family: inherit;">fra <i>Island</i> som stadig er på vej ... </span></div>
Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-19155946157478446902012-10-31T21:23:00.000+01:002012-10-31T21:23:12.167+01:00VIII<br />
<br />
I dag kæmmede vi græsset <br />
vi lagde planer<br />
og brændte det visne<br />
åbn dine arme og giv dig til kende<br />
lad gro, plant ud <br />
<br />
At udskifte maskinerne er overflod <br />
noget som bør gemmes til den dag<br />
hvor det er uundgåeligt,<br />
kriserne er vigtige idet de angiver <br />
at den dag er kommet <br />
Åbn dine arme og giv dig til kende <br />
lad gro, plant ud, mål verdens temperatur<br />
luftens og stenens varme, vindens og farvernes hastighed<br />
<br />
Her vil vi stille bænken og bordet<br />
hen imod aften til det bliver mørkt <br />
vi sender blomstrende kurve ud i elven, at <br />
den dag er kommet <br />
<br />
Pentti Saarikoski: Tiarnia<br />
oversat af Helena IdströmPeter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-23569513510692351692012-10-22T16:31:00.000+02:002012-10-22T16:31:15.151+02:00Nu går jeg bare,<br />
tænkte jeg, nu vil jeg ikke tænke på noget<br />
<br />
fra <i>Island </i><br />
Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-28921463610515052542012-10-22T11:19:00.000+02:002012-10-22T11:19:00.177+02:00Jeg anbefaler seks digtere <a href="http://flaaden.blogspot.dk/2012/10/fem-fra-hjru.html">her</a>, bloggen hedder <i>den sproglige flåde </i>og der er mange gode folk, der skriver om spændende ting. Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-19840882990625042172012-10-21T16:28:00.003+02:002012-10-21T16:28:56.417+02:00So it was because of you. Everything happened because of you. Without you the happiness of the house with green shutters would have lasted through the war, even after the war. Without you my father wouldn't be dead, my mother wouldn't be insane, my brother wouldn't be a cripple, and I wouldn't be alone.<br />
<br />
Agota Kristof: The third liePeter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-39587848542555628352012-10-12T01:20:00.000+02:002012-10-12T01:21:33.808+02:00da Raymond de Roussillon hørte den sang Guillaume havde gjort til hans hustru, lod han ham komme for at tale med ham temmelig langt fra slottet, og han huggede hovedet af ham og lagde det i en jagttaske, han flåede hjertet ud af kroppen på ham og lagde det sammen med hovedet. Han begav sig derpå til slottet, lod hjertet stege og bære ind på bordet til sin hustru, og han lod hende spise det uden at hun vidste hvad det var. Da hun havde spist det, rejste Raymond sig og sagde til sin hustru at det hun lige havde spist, var hr. Guillaume de Cabstaings hjerte, og han viste hende hovedet og spurgte om hjertet havde smagt godt. Og hun hørte hvad han sagde, og så og genkendte hr. Guillaumes hoved. Hun svarede ham og sagde at hjertet havde været så godt og velsmagende at ingen anden spise eller drikke nogen sinde ville befri hendes mund for smagen af hr. Guillaumes hjerte. Og Raymond gik løs på hende med et sværd. Hun greb til flugt, kastede sig ud fra en balkon og brækkede halsen.<br />
<br />
Stendahl: Om kærligheden<br />
oversat af Karsten Sand IversenPeter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-22123075906341094512012-10-07T23:34:00.001+02:002012-10-07T23:34:09.671+02:006 <br />
<br />
Hun sagde:<br />- Skil mig fra Englen, og jeg skal blive frisk<br />Skil englen fra mig, og jeg bliver syg<br />Let og svært er mit liv med ham<br />Uden ham ville jeg være fortabt<br />Engel! Sandeligt har du stillet mig et spørgsmål!<br />Hvem kan leve af Intet? Eller for intet?<br />Uden nogen anden var jeg ingen anden<br />Jeg var udslettet! Således taler en passioneret:<br />Hellere udslette dig hvis ikke det savn du bærer på<br />skal stå som et monument af dit savn<br />som et Stenbilled over det tomrum du fyldte med savn<br />Mindes du nøglehullet i døren? Ingen låssesmed<br />ville turde bryde ind hos en anden låssesmed<br />Ingen i yderverden ville turde bryde ind i<br />det indre tomrum, hvor ingen findes! Og ingen låssesmed<br />hverken indenfor eller udenfor, ville turde<br />bryde låsen der skiller låssesmed fra låssesmed<br />lige, ligegyldige, lige listige alle, uden Væren <br />
Men du, Låssesmed for alle! Du ville turde!<br />
<br />
Gunnar Ekelöf: Vägvisare till underjordenPeter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-32674415176975123752012-09-28T13:50:00.000+02:002012-09-28T13:54:21.008+02:00Jeg ser ud af vinduet, og nu hvor flyet er kommet i luften og har fundet sin bane og vi for længst har sluppet det øverste skylag, tænker jeg på dig. Jeg tænker på dig og vulkanen, vi plejede at diskutere, under den ville vi sidde et sted langt borte, under den ville vi ønske vi sad og holdt fast i vores umådelige kærlighed, mens den pulserede og rumlede i mørket som et hjerte, der banker for at slippe fri. Jeg tænker på dig, så jeg bliver ør, dit ansigt svæver foran mit, jeg ser dine øjne og i dem falder jeg dybt, i dem ser jeg helt ned til bunden, hvor et fjeldlandskab strækker sig så langt min fingre kan nå. Jeg skiller dig ad meget forsigtigt. Se! jubler det i mig: en sø så bundløs og klar, og der! en granskov så grøn, som kun en granskov kan være, når det har regnet i ugevis og pludselig klarer op. Når jeg forlod dig, regnede det altid. De 75 engle, du havde foræret mig, græd. Nu er jeg i himlen, men der er ingen engle her, ingen regn. En lille hvid sky svæver dybt under mig hen over landskabet. Jeg er højt oppe, men det jeg bærer er tungt.<br />
<br />
fra <i>Island</i> <br />
<br />Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-67119728723109007442012-09-01T18:54:00.003+02:002012-09-01T18:54:47.481+02:00<span style="font-family: Garamond, serif;">Jeg ser ud
af vinduet, og nu, hvor flyet knap nok er kommet på vingerne,
forventer jeg allerede at se Island komme til syne. I stedet for at
tænke på det, jeg burde tænke på, nemlig på dig og på børnene
og hvorfor du har forladt mig, forestiller jeg mig, hvordan Island om
ganske kort tid, og måske allerede lige om lidt, vil dukke op af
havet på en forfædelig, overdramatisk og spillefilmsagtig måde.
Jeg ser en sort og forrevet ø, for mig, og tænker slet ikke på dig
og dit bebrejdende blik. Island er sandsynligvis et umenneskeligt
sted,</span>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Garamond, serif;"> tænkte
jeg,</span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Garamond, serif;">hvor kun
lidt fugleliv bygger rede mellem vulkaner og isbræer. Måske glider
en ubestemmelig dis hen over gletscherspalterne på vulkanens sider,
måske stiger hvæsende svovlgule skyer op fra sprækkerne i den
sorte klippe og driver ud over sletten. En gold slette, selvfølgelig,
hvor et par arrigt vrinskende og forbavsende velnærede <span style="font-style: normal;">heste
løber rundt, de såkaldte </span><i>islandske </i><span style="font-style: normal;">heste,
går jeg ud fra, der napper de sidste halvdøde totter græs af med
deres uhyggelige gule tænder. Havet kaster sig over øen fra alle
sider i vildt og skumsprøjtende raseri. I læ bag en pynt ligger en
sæl i</span> vandkanten eller er det mon den godmodige hvalros? Det
er svært beslutte sig for, om det skal være en sæl eller hvalros,</span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Garamond, serif;"> tænkte
jeg,</span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Garamond, serif;">men så
beslutter jeg mig alligevel for hvalrossen, for jeg kan mærke, at
min tankestrøm er ved at gå i stå omkring spørgsmålet om sæl
eller hvalros? sæl eller hvalros? sæl eller hvalros? kværner det
løs i mit indre. Jeg må beslutte mig, inden jeg styrter ned i det
lufthul, der er opstået omkring spørgmålet om sæl eller hvalros?
sæl eller hvalros? inden jeg igen styrter ned i den forfærdelige
verden, der ikke er min, som jeg kun er en lille og ubetydelig del
af, og som derfor er uden for min kontrol, men nu er det allerede for
sent og jeg styrter</span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Garamond, serif;">ned i mit
flysæde, hvor damen i sædet ved siden af kigger på mig, eller helt
ignorerer mig, eller kigger på mig og tænker</span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Garamond, serif;">Hvem er
du?</span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Garamond, serif;">Hvem er
jeg,</span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Garamond, serif;"> tænker
jeg og ser ud af vinduet og nu, hvor flyet knap nok er kommet i
luften, forventer jeg allerede at se Island komme til syne, men jeg
ser ikke noget, ikke andet end et evigt gråvejr, der efterligner
gråvejret i mit hjoved, en gråmeleret beton, der regner ned fra en
sort himmel.</span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Garamond, serif;">... fra Island (stadig på vej) </span></div>
Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-69412330858528318902012-08-27T12:20:00.000+02:002012-08-27T12:20:02.192+02:00Jeg har længtes sådan efter efteråret<br />
og nu er det efterår.<br />
<br />
Ola Julén Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-42968666088106279752012-06-22T10:01:00.001+02:002012-06-22T10:01:43.461+02:00du kan holde dette digt op foran dine øjne<br />
og tale ind i det<br />
bruge det som en standardformular<br />
<br />
få det sagt der kan siges<br />
jeg ved ikke<br />
jeg synes det er meget dækkende<br />
<br />
synes du ikke<br />
når du står foran huset<br />
kender du vejen gennem det<br />
<br />
nat efter nat dykker du ned<br />
til den døde elefant<br />
der står på bunden af swimingpoolen<br />
<br />
du kan holde dette digt op foran dine øjne<br />
og forsvare dig gennem det<br />
når du står af toget<br />
<br />
og manden på perronen anklagende<br />
spørger dig hvorfor<br />
du stod af<br />
<br />
du skal vide jeg mener forsvar<br />
når jeg siger forsvar<br />
jeg ser ud gennem dig<br />
<br />
du gennem digtet<br />
og vi passerer manden på perronen<br />
alle ord passer inde i det vi efterlader<br />
<br />
det betyder ikke længere noget<br />
jeg er i dig når du går videre<br />
om lidt kan vi ane huset<br />
<br />
Claus Handberg Christensen: du var usynlig/det var godt/du var derPeter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-14390580748419510992012-05-31T15:34:00.000+02:002012-05-31T16:00:07.261+02:00<div style="font-family: Times,"Times New Roman",serif;">
og nu,
mens jeg sidder og skriver dette i et hus under vulkanen, står der
en ko uden for vinduet og kigger ind. Den ser så klog ud som en ko
nu engang kan. Godmodige øjne, tålmodigt gumlende, som en filosof,
der vender den samme tanke igen og igen. Da jeg var barn havde jeg en
kalv (har jeg fortalt dig det? det tror jeg ikke) en sommer, hvor jeg
boede hos mormor og morfar. Der var ingen, der vidste, at det var min
kalv, ud over kalven og jeg. Den fulgte mig overalt som en hund og
sugede på mine fingre, når jeg stak hånden i munden på den.
Tungen var ru, munden blød. Jeg lukkede den ud af indhegningen og vi
gik gennem kornmarkerne ad traktorsporene, hvor vi var usete og
skjulte for verden, selvom vi var i verden og følte os lykkelige,
fordi vi ikke var alene længere. Jeg sad i en grøftekant og spiste
ærter, og kalven stod ved siden af og spiste græs og indimellem de
ærter, jeg forsøgte at made den med, men de fleste trillede ud af
munden igen, og kalven brølede og slikkede mig i ansigtet. Købmanden
nede i byen gav mig en slikkepind, som jeg delte med kalven, når
ingen kiggede, og ringede til morfar, som kom og hentede os i den
gamle Volvo. Lærkerne sang. Jeg sad på forsædet ved siden af
morfar og kalven på bagsædet med hovedet ud af vinduet. Året efter
var den slagtet, og al den tid, jeg havde overlevet hjemme for at
kunne se den igen, styrtede ned som et loft og pulveriseredes i en
hvid sky. Hjemme var ikke et hjem, men det var der far og mor boede,
der hvor man blev pakket ind i ler og bagt og slået i stykker, og
smurt ind i ler og lort og bagt og slået i stykker, og Loven hang
som et lod om halsen og kvalte én langsomt. Tabte man det, gik det
igennem gulvet og ramte én i hovedet. Når man lå ned, når man blev
slået i gulvet, blev man slået med Loven, og Loven var overalt og alligevel så lille, at den kunne ligge i en knytnæve.
Maden kunne man spise på toilettet, hvis man havde slået en skid i
løbet af dagen, for så var man en skiderik, der fik far til ækles
og mor til at græde, så det var en lyst, og far regerede med sine
flasker og sine tømmermænd, der gik strækmarch i snorlige rækker
og smadrede og brændte alt skidtet på deres vej, så verden kunne
blive et sted, hvor en mand, som far, kunne bo. Far, der gav mig et
brød med en sten i, inden han rejste, og lod os tilbage med ruinerne
efter sin krig. Det var håbløst at få et levested ud af dem, så
han rejste og lod os i stikken, som mor sagde, og det var svært at
vide, om det var godt eller skidt, men en ting stod klart, at vi ikke
var gode nok, at jeg ikke var. Det er familieforbandelsen,
jeg har fået i gave, og det var din yndlingshistorie dengang, der
stadig var ømhed i dit hjerte for mig. Du, som elskede, når blodet
sprøjtede og tanden røg ud, og mor græd og græd, så hun måtte
på hospitalet, og doktoren hældte cement i øjnene, så hun ikke
skulle tørre helt ud, og Loven blev tungere og tungere i den uge og
sugede alting til sig, mens mor var borte, inden han tog afsted og
efterlod et hul i luften, hvor Loven havde været. Inden Loven, som
alting roterede om, blev suget ind i sig selv og forsvandt, og alt,
hvad den indtil da havde holdt oppe, standsede og stod stille i
luften et øjeblik, inden de faldt, da han gik, før hun vendte
tilbage og ikke kunne græde mere, og jeg så ham, fra hvor jeg gemte
mig bag gardinet, da han gik ned ad havegangen og så sig tilbage en
sidste gang uden at se mig, inden han forsvandt som en ond drøm, jeg
drømte nat efter nat, hvor han gik ned ad havegangen og så sig tilbage
en sidste gang, og en sidste gang, og en sidste gang, inden mor kom
tilbage en dag eller tre senere. Hun fik cementen i pilleform og tog
for meget og blev gul og stiv, så hun måtte på hospitalet igen og
have flere piller, så tårerne stod stille i øjnene, når hun sad i
lænestolen i hjørnet af stuen og så op i loftet, der blev spejlet
i hendes briller, og du lagde din hånd på mit hoved, der lå i dit
skød, dengang for længe siden da du stadig gad høre om min
ulykkelige barndom, inden jeg selv blev min far, og du blev hende,
der ikke havde flere tårer tilbage for mig.<br />
<br />
- fra <i>Island</i>, roman på vej ... </div>Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2110431392627791145.post-70200958123481343242012-05-17T16:34:00.002+02:002012-05-17T16:35:21.053+02:00<span style="font-family: Times New Roman,serif;"><span style="font-size: small;">Floden er så bred,
at der både er plads til en ø og gangstier med bænke. I hver sin
ende af broen står der et træskur, og de er så smukke, at man
hellere kunne kalde dem for små bygninger, eller legehuse. Jeg er
altid blevet træt midt i det hele, uden at opnå det, jeg har stræbt
efter. Jeg er havnet andre steder, end jeg egentlig var på vej hen
til, men jeg har aldrig tænkt, at jeg er havnet et forkert sted, da
der findes så mange omstændigheder, jeg ikke ved noget om. Måske
kommer der en tid, hvor vi er i stand til at lægge en plan, hvorom
vi kan sige, at vi ikke formåede at udtænke noget, der var bedre.
Der findes en omstændighed, som jeg ikke kan komme på, en detalje,
som bliver ved med at være dunkel, et menneske, en ting eller måske
en begivenhed, noget, som findes et sted meget langt tilbage, før
jeg overhovedet var til, jeg vil aldrig finde ud af det, men jeg
ville jo heller ikke så tydeligt kunne fornemme dets eksistens, hvis
ikke det havde eksisteret, før jeg var til, et sted har der
garanteret været en dør, som jeg må have passeret uden at have
opdaget det, netop den dør, som jeg burde være gået ind af for at
støde på det, der kunne afgøre det hele, opklare dette rod, og for
at kunne opleve en glæde, som jeg kan huske.</span></span><br />
<br />
<span style="font-family: Times New Roman,serif;"><span style="font-size: small;">Pentti Saarikoski: Tiden i Prag</span></span><br />
<span style="font-family: Times New Roman,serif;"><span style="font-size: small;">oversat af Helena Idström </span></span>Peter Højruphttp://www.blogger.com/profile/17682395246428250574noreply@blogger.com1