Under træet

Jeg misunder drengene
der vokser op
og lærer at hade
deres fædre
for i hadet
ligger der også
en tabt kærlighed
pigerne
forguder fædrene
også når fædrene
er strenge
og straffer dem
pigerne vil gerne straffes
for det viser dem
at fædrene ikke er ligeglade med dem
alligevel snøfter de
og mødrene forsøger at trøste
men pigerne vil ikke trøstes
af mødrene
de nærer et uformuleret had
til mødrene
fordi mødrene altid
favorisere sønnerne
alligevel påstår pigerne
at de holder mere af mødrene
end af fædrene
for fædrene er så hårde
og strenge
siger de
og begynder at græde
så mødrene
må trøste igen
sønnerne vil gerne være
som fædrene
de vil gerne snedkerere
og ride på heste
og slås
men det
er de slet ikke store nok til
endnu
de falder af hesten
og får næseblod
og så må mødrene trøste igen
men fædrene under ikke sønnerne
moderens omsorg
de græmmer sig
når de ser sønnerne
gemme deres forgrædte ansigter
i moderens skørter
og sønnerne
kan på deres side
ikke tilgive fædrene
det der foregår i ægtesengen
når lyset bliver slukket
de kan ikke begribe
at mødrene
overgiver sig til fædrene
på den måde
at mødrene lader sig kneppe
af fædrene uden at gøre modstand
ligesom fædrene
ikke kan begribe moderkærligheden
der får mødrene til
ved enhver lejlighed
at stille sig på sønnernes side
det byder fædrene imod
at se mødrene
pylre om sønnerne
og de siger
nu pyldre du om ham igen
han bliver jo aldrig en mand
når du pyldrer sådan om ham
fædrene får trang til at hærde sønnerne
de får trang til at slå dem
så de kan lære at tåle mosten
så de kan lære at kneppe
og slås
og i det hele taget lære
at klare sig
uden moderens omsorg
ligesom de selv har lært det
af deres fædre
der i sin tid fordrev dem
fra deres mødre.

Emilio Alvarez: efterladte digte