"Mine unge venner," sagde Eumolpus, "poesien har ført mange på vildspor: For så snart nogen har sat sine ord på vers og flettet sine udsagn sammen i ciselerede sætninger, tror han, at han har nået Helicons tinde. Når folk er udkørte af juridisk arbejde, søger de ofte sindsro i poesien, som om dette var en sikrere havn, fordi de tror, at det er lettere at udforme et digt end en retstale, der er smykket med glitrende fyndord. Men den ægte skønånd hader forfængelighed, og sindet kan hverken befrugtes eller forløse inspirationens afkom, hvis ikke det er oversvømmet af en vældig flod af dannelse. Man må undgå enhver form for grovhed i ordvalget, om jeg så må sige, og anvende udtryk, der er fjernt fra det folkelige, så indtrykket bliver: "Jeg hader den gemene pøbel og støder den fra mig."

Petronius: Satyricon