torsdag den 17. juli 2008

Jeg længes efter dig. Londons lys. Menneskemyldret. Havde du ikke et modermærke et sted tæt på navlen? Jeg er somme tider kommet til at røre ved det, når jeg har kærtegnet dig. Det er brunt, som mine øjne, og en smule hævet? Jo, du har. Sarah havde enogfyrre modermærker, det har jeg vist nok fortalt dig. Skal vi afholde en modermærkekonkurrence? Præmien er et knald for hvert modermærke. Nu røg jeg vist for langt ud, men da jeg jo har besluttet, at der ikke skal slettes et eneste ord, så må det være sådan. Sagen er nok også den, at verden ville være et meget lykkeligere og sjovere sted, hvis menneskene ikke prøvede på at skjule deres dumhed.

Pentti Saarikoski: Brev til min hustru

3 kommentarer:

Peter Højrup sagde ...

En, man altid kan regne, når det gælder om ikke at skjule sin dumhed, er Erik Svendsen. Her demonstrer han endnu engang sine læsefærdigheder.

Peter Højrup sagde ...

Hmm, så fik jeg vist også demonstreret min egen dumhed: "regne med" skulle der have stået. Selvom Erik Svendsen godt kunne passere for en art regnvejr, en slags sjap eller slud. Noget der ligner en tanke, men smelter, så snart det rammer jorden.

Lee sagde ...

He has a very nice rythm, doesn't he. Was he a poet too - or maybe primarily a poet? I think I recall reading some poems of his in a Danish literary magazine (don't recall which one, though)