Det begynder at blæse, jeg er på vej hjem
    fra svampeskoven
  jeg har karljohansvampe i min kurv
 Sandkornene kaster lange skygger på landevejen
  selvom det er midt på dagen
 jeg betragter stolt de karljohansvampe jeg har fundet
Hvis ikke jeg vidste at jeg bor i dette hus ville jeg tænke
  at der bor lykkelige mennesker i det
håndskriften krøller sammen og krymper ind, skriften er min hud
 Hjemme giver jeg mig til at tilberede svampestuvning
  så sent som sidste år, kan jeg huske 
 var der mange folk i huset og på gården
   og nu hvor der ingen er
  føles det trangt
 kartoffelgryden snurrer
De var jo ikke nogen levende mennesker
 de var for længst døde, dem jeg talte med
og døden adskilte dem ikke fra mig 
  det var livet, som adskilte mig fra dem
Pentti Saarikoski: Den dunkles danse
oversat af Helena Idström