Det begynder at blæse, jeg er på vej hjem
fra svampeskoven
jeg har karljohansvampe i min kurv
Sandkornene kaster lange skygger på landevejen
selvom det er midt på dagen
jeg betragter stolt de karljohansvampe jeg har fundet
Hvis ikke jeg vidste at jeg bor i dette hus ville jeg tænke
at der bor lykkelige mennesker i det
håndskriften krøller sammen og krymper ind, skriften er min hud
Hjemme giver jeg mig til at tilberede svampestuvning
så sent som sidste år, kan jeg huske
var der mange folk i huset og på gården
og nu hvor der ingen er
føles det trangt
kartoffelgryden snurrer
De var jo ikke nogen levende mennesker
de var for længst døde, dem jeg talte med
og døden adskilte dem ikke fra mig
det var livet, som adskilte mig fra dem

Pentti Saarikoski: Den dunkles danse
oversat af Helena Idström