Blot at drikke vodka, selv af flasken, det er der ikke noget i ud over jagten efter vind og tomhed. Der er et velkendt raffinement i at blande vodka med eau de colonge, men der er slet ingen patos i det. Drikker man derimod et glas 'Kanaanæisk balsam,' får man både raffinement, idé og patos og dertil et strejf af metafysik.
Hvilken ingrediens i 'Kanaanæisk balsam' sætter vi højest? Denatureret sprit, naturligvis. Men spritten er jo kun et objekt for inspirationen, selv savner den enhver form for inspiration. Hvad sætter vi i så fald højest i den denaturerede sprit? Nemlig, den nøgne smagsfølelse. Men i endnu højere grad den miasme, som den udsender. For at fremhæve denne miasme må der et gran vellugt til. Af denne årsag blandes spritten i forholdet 1:2:1 med Bárkhat-øl, dog allerhelst Ostánkino eller Senátor, samt filtreret møbelpolitur. Jeg skal ikke minde jer om, hvordan man filtrere møbelpolitur, det ved ethvert barn. Af en eller anden årsag er der ingen i Rusland, der ved, hvad Púsjkin døde af, men hvordan man filtrere møbelpolitur - det ved enhver.
Kort sagt, skriv opskriften på 'Kanaanæisk balsam' ned. Livet får man kun én gang, og man må leve det således, at man ikke sjusker med opskrifterne.

Denatureret sprit 100 ml
Bárkhat-øl 200 ml
Filtreret møbelpolitur 100 ml

Altså, foran jer har I 'Kanaanæisk balsam' (den mere folkelige betegnelse er 'Brun bjørn'). Væsken er faktisk sort-brun, af moderat styrke og har en støt aroma. Det er ikke bare en aroma, men en hymne. Den demokratiske ungdoms hymne. Netop, for i den, der har drukket denne cocktail, modnes vulgaritet og mørke kræfter. Det har jeg set utallige gange ... !
Der findes to midler til at forebygge modningen af disse mørke kræfter. Det første er ikke at drikke 'Kanaanæisk balsam'. Det andet er at drikke cocktailen 'Ånden fra Genève' i stedet for.
I dén er det ikke en eneste dråbe adel, men den har en god bouquet. I spørger mig: "Hvad er gåden ved denne bouquet?" Jeg svarer: "Jeg ved ikke hvad gåden ved denne bouquet er." Så tænker I lidt og spørger: "Men hvad er så løsningen på gåden?" Løsningen er, at eau de colongen 'Hvid syren', en af ingredienserne i 'Ånden fra Genève', ikke bør skiftes ud med nogen anden, hverken 'Jasmin', 'Sjipr' eller 'Liljekonval'. 'I komponenternes verden er der ingen ækvivalenter,' som de gamle alkymister sagde. Og de vidste jo nok, hvad de talte om. Det vil sige, at 'Den sølverne Liljekonval' ikke kan gøre det ud for 'Hvid syren', ikke engang i moralsk forstand, ja, for slet ikke at tale om bouquet'en!
For eksempel ryster 'Liljekonval' forstanden, den bekymrer samvittigheden og styrker retsbevidstheden. Men 'Hvid syren' beroliger derimod samvittigheden og forliger mennesket med livets sår ...
Med mig var det sådan: Jeg drak en hel flakon 'Liljekonval', satte mig ned og brast i gråd. Hvorfor græd jeg? Fordi jeg kom i tanker om min mor, altså jeg kom i tanker om min mor og kunne ikke glemme hende. "Mor," siger jeg. Og græder. Og derefter igen: "Mor!" siger jeg og græder på ny. En anden og endnu større taber ville bare have siddet og grædt. Men jeg? Jeg tog en flakon 'Syren' og drak den. Og hvad tror I? Tårerne forsvandt, jeg blev grebet af en fjollet latter, og min mor kunne jeg ikke engang huske navnet på.
Derfor har jeg kun latter tilovers for den, der tilbereder 'Ånden fra Genève' ved at tilsætte 'Den sølverne Liljekonval' til midlet mod fodsved! Her er den nøjagtige opskrift:

'Hvid syren' 50 ml
Middel mod fodsved 50 ml
Zjiguljóvskoje øl 200 ml
Fernis 150 ml

Men hvis man ikke har lyst til at tage billetten, så er det bedre at glemme alt om både 'Kanaanæisk balsam' og 'Ånden fra Genève'.

Venedikt Jerofejev: Moskva-Petusjki