... naturligvis kan Heidegger ikke sammenlignes med Wagner, som jo virkelig var et geni, som
begrebet geni virkelig er en meningsfyldt betegnelse på, mere end på nogen anden, mens Heidegger jo bare var en lille filosofisk bagmand. Heidegger er, det er helt klart, den tyske filosof som der er blevet smidsket mest for i dette århundrede til trods for, at han var århundredets ubetydeligste. Til Heidegger valfarter først og fremmest alle dem som forveksler filosofien med kogekunsten, som tror filosofien er noget stegt, bagt og kogt, og dette svarer jo fuldstændig til den tyske smag. Heidegger holdt hof i Todtnauberg og lod sig til enhver tid beglo som en hellig ko på sit filosofiske Schwarzwald-podium. Selv en berømt og frygtet nordtysk magasinredaktør knælte andagtsfuld og med åben mund ned for ham, som om han så og sige ventede åndshostien af Heidegger, der sad på bænken foran sit hus i solnedgangen.
Thomas Bernhard: Gamle mestre