Jeg tænkte, hvad nu hvis jeg siger sådan her til Ekelöf: "Gunner, jeg synes vi skal vente med de her flasker og kyllingen til i morgen. Det er en lang togrejse. Vi skal leve sammen i den her kupé i over to døgn. Og ..." Jeg så på Ekelöf som med en kraftpræstation trak propperne op af de tre flasker. Hans tidligere træthed var nu som blæst væk. Nå, tænkte jeg, hvis jeg optræder som moralist nu, så bliver rejsen ødelagt inden den rigtig er kommet i gang. Og gør jeg det ikke, så svigter jeg Ingrid Ekelöf og dr Cronholms tillid. Så langt nåede jeg egentlig ikke i min tankestrøm. Ekelöf, som havde hældt vinen op i to tandbørsteglas, løftede nu det ene glas og sagde: "Skål for den første etape af Rejsen til Rom!"

Åke Hodell: Resan till Rom