En munter dag i Ourense

Den seneste vittighed bryder jeg mig ikke om.
Når jeg kommer gående ned ad gaden
råber folk efter mig:
”Emilio skal du ikke snart finde en pige?”
”Emilio skal du ikke snart gifte dig?”
Jeg går videre uden at værdige dem et svar.
”Tosse-Emilio er forelsket i sit æsel!” råber de så
”Og æslet er forelsket i ham”
råber de og skriger af grin
skriger som svin på slagtebænken
jeg ser ind i deres små plirrende øjne
jeg ser deres næser vokse til tryner
deres ører blive lange og spidse
og nu ler jeg også
for jeg kan ikke længere høre deres forhånelser
alt hvad de siger er blevet til gryntelyde
jeg kaster et æble til svinene i rendestene
og så bliver der stille
nu siger de pludselig ikke noget mere
og jeg der troede at de ville kaste sig over æblet
og kanøfle hinanden for at få fat i det
men nu er de ikke svin mere
men måbende tåber.
Æslet har snuppet æblet for øjnene af dem
jeg klør ham mellem ørene
og han skryder og sparker bagud
som han gør, når han er allermest veltilfreds.

Emilio Alvarez