du kan holde dette digt op foran dine øjne
og tale ind i det
bruge det som en standardformular
få det sagt der kan siges
jeg ved ikke
jeg synes det er meget dækkende
synes du ikke
når du står foran huset
kender du vejen gennem det
nat efter nat dykker du ned
til den døde elefant
der står på bunden af swimingpoolen
du kan holde dette digt op foran dine øjne
og forsvare dig gennem det
når du står af toget
og manden på perronen anklagende
spørger dig hvorfor
du stod af
du skal vide jeg mener forsvar
når jeg siger forsvar
jeg ser ud gennem dig
du gennem digtet
og vi passerer manden på perronen
alle ord passer inde i det vi efterlader
det betyder ikke længere noget
jeg er i dig når du går videre
om lidt kan vi ane huset
Claus Handberg Christensen: du var usynlig/det var godt/du var der
Tålmod belønnet
2 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar