du kan holde dette digt op foran dine øjne
og tale ind i det
bruge det som en standardformular

få det sagt der kan siges
jeg ved ikke
jeg synes det er meget dækkende

synes du ikke
når du står foran huset
kender du vejen gennem det

nat efter nat dykker du ned
til den døde elefant
der står på bunden af swimingpoolen

du kan holde dette digt op foran dine øjne
og forsvare dig gennem det
når du står af toget

og manden på perronen anklagende
spørger dig hvorfor
du stod af

du skal vide jeg mener forsvar
når jeg siger forsvar
jeg ser ud gennem dig

du gennem digtet
og vi passerer manden på perronen
alle ord passer inde i det vi efterlader

det betyder ikke længere noget
jeg er i dig når du går videre
om lidt kan vi ane huset

Claus Handberg Christensen: du var usynlig/det var godt/du var der