Dine tanker er ikke noget værd før
du skriver dem ned, siger Dr. Ingenting
de er der bare ligesom venskaber
der også har det bedst når man ikke
forsøger at sætte pris på dem
når man ikke
prøver at regne ud hvor dyre-
bare de er. Klippeskrænten er en dragehale
på vej i havet. Møllerne
er ikke ”vindblomster” Skal din bog kun bestå
af sandheder? spørger jeg. Digteren er gået ud i landskabet
med sin blok. Han føre regnskab
med verden, det er det
jeg ikke bryder mig om.