Juni 1832

(...)
En drømmende stemning, som 1821 var fuld af ømhed og senere blev filosofisk og melankolsk (uden at forsøge på at være forfængelig ville jeg kunne sige at den var præcis ligesom Jacques i As you like it), er for mig blevet en sådan nydelse at når en god ven kommer imod mig ville jeg kunne skyde ham for at forhindre ham i at tiltale mig. Bare åsynet af nogen jeg kender gør mig ubehageligt til mode halvtreds skridt i forvejen. Derimod elsker jeg at træffe gode venner i selskabslivet om aftenerne, om lørdagen hos M. Cuvier, om søndagen hos M. de Tracy, om tirsdagen hos Mme Ancelot, om onsdagen hos baron Gérard osv...

Stendhal: En egocentrikers erindringer